Vellykket Jyske Mesterskaber for U12 og U14 drenge

Skanderborg Håndbolds U14 drenge vinder JM og er klar til DM.

I weekenden blev der afholdt JM for U12 og U14 drenge i håndbold på Fælleden.

Udover Skanderborg Håndbold som både havde et hold i U12 og U14 puljerne, kom modstanderne i U12 puljen fra Team Favrskov, Hjallerup samt Silkeborg-Voel og i U14 puljen Skibsby/Høj og UH Esbjerg.

Kæmpe stort tillykke til Skanderborg Håndbolds U14 drenge som vandt det hele og til sidst fik guldmedaljerne rundt om halsen. Vinderne for U12 drengene blev Team Favrskov. Dog er Skandeborg Håndbolds drenge stadig klar til DM, der spilles om 14 dage i Hvidovre. Kæmpe pøj pøj her fra Fælleden! 

Arrangørerne bag JM var Skanderborg Håndbolds ungdom, der sammen med forældre og frivillige fik afviklet JM, præcis som det skulle gøres.