TV·2

Med afsæt i 80’ernes minimalistiske nyrock har TV·2 igennem de sidste 40 år udviklet sig til et af de mest folkekære danske bands, og med tidsløse klassikere som ‘Bag Duggede Ruder’, ‘Der Går Min Klasselærer’, ‘ De Første Kærester På Månen’ og ‘Kys Bruden, har de leveret soundtracket til en stor del af den danskernes liv. 

TV·2 kan igennem sin karriere bl.a. skrive flere end 200 sangudgivelser, 19 studiealbums og mere end 1200 koncerter på CV’et. Bandets samtidskritiske udgivelser er desuden blevet kvitteret med flerdobbelte platinplader samt DMA-statuetter for bl.a. ’Årets Danske Pop Udgivelse’, ’Årets Danske Sangskriver’ og ’Årets Danske Hit’.

TV·2’s stil har altid været præget af en dobbeltbundet (selv)ironi med en veludviklet diabolsk evne til at sætte sig udover tidens trends. Samtidskritik snarere end samfundskritik har udviklet sig til et karakteristisk speciale for bandet, der i dag kalder sig ’Danmarks lykkeligste orkester’.

Arrangøren oplyser:
Billet købt sammen bliver placeret sammen. Maks 10 personer i en gruppe.
Dørene åbnes kl 19:00 - Dog allerde 17:45 for spisende gæster. Ønsker du at spise inden koncerten, kan dette tilkøbes efter valg af koncertbilletterne.
Gældende restriktioner sørger vi selvfølgeligt for overholdes, og koncerten afvikles efter det på dagen gældende regelsæt.

Køb billet