Tim Christensen

Tim Christensen hører til de allermest markante skikkelser i nyere dansk rockhistorie - først som frontmand i et af 1990'ernes største bands herhjemme, Dizzy Mizz Lizzy, og siden som succesfuld soloartist.

”Folkedomstolens jubel er ikke til at tage fejl af, og også jeg må overgive mig. Dansk rockhistorie i akustisk format bliver ikke meget større.”
Sådan lød det fra anmelderen fra Gaffa, der så sent som i august 2020 kvitterede med 5 stjerner for hr. Christensens koncert på 5700 Summer i Svendborg.

Det seneste studiealbum, ”Tim Christensen And The Damn Crystals”, var bare det fjerde soloalbum fra Tim Christensen siden han i 2000 udsendte det første af slagsen under titlen ”Secrets On Parade”. Senere fulgte ”Honeyburst (2003) og ”Superior” (2008) – og de fire albums er tilsammen portræt af en af landets bedste og mest markante sangskrivere og guitarister, hvis fornemme sangkatalog bl.a. rummer perler som ”How Far You Go”, ”Love Is A Matter Of”, ”Superior”, ”Right Next To The Right One”, ”Whispering At The Top Of My Lungs”, ”Kings Garden” og ”Jump The Gun” – sange der til sammen har streamet mere end 17 millioner gange på Spotify alene. 
Og så har vi slet ikke nævnt den lange række af klassikere fra Dizzy Mizz Lizzy, der mellem 1988 – 1998 udgav de bare to albums, der siden er blevet stående som nogle af de vigtigste rockudgivelser i Danmark.

Arrangøren oplyser
Billet købt sammen bliver placeret sammen. Maks 10 personer i en gruppe.
Gældende restriktioner sørger vi selvfølgeligt for overholdes, og koncerten afvikles efter det på dagen gældende regelsæt.
Dørene åbnes kl 18:30

Køb billet