Foredrag "På kanten af livet" med Per Larsen

Per Larsen tidl. chefpolitiinspektør er Københavner med stort K, der er glad for at kunne fortsætte med at arbejde for den by han holder af, selv om han nu er holdt ved politiet

Per Larsen har bl.a. stået i spidsen for efterforskningen 1988-91 af Blekingegade-sagen og af kriminaliteten i forbindelse med rockerkrigen 1996-97. Per Larsen har ofte optrådt som talsmand for politiet i medierne. Snart 40 år blev det til i politiet, og vi kender bl.a. Per Larsen fra alle kampe mod f.eks. autonome og bandemedlemmer.

Per Larsen vil også løfte sløret for nogle af politiets store opgaver, herunder gennembruddet i Blekingegade-bande sagen. Per Larsen blev således sammen med Ove Dahl for Københavns Politi hvad deres gode kollega Hans Jørgen Bonnichsen blev for PET og som Niels Brinch nu er for TV2, nemlig kompetente og populære offentlighedspersoner.

Per Larsen er jovial og oprigtig når han medlevende og med en altid positiv tilgang fortæller om sit liv og levned. Det er bestemt ikke kedelig, men der imod interessant, spændende og frem for alt vedkommende og humoristisk.

I 2008 måtte chefpolitiinspektøren ud i en anderledes og ikke mindre hård kamp – nemlig kampen mod kræft. Per Larsen fik konstateret kræft i den ene nyre, og senere fik han så konstateret kræft i binyren. Han er begge gange blevet opereret, inden sygdommen har nået at sprede sig.

Per Larsen kan således også fortælle om, hvordan han har tacklet sin kamp mod kræften og sit optimistiske syn på livet.

I 2010 blev Per Larsen valgt til hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse og i 2011 blev han vicepræsident, efter fodboldspilleren Ebbe Sand. I 2012 blev Per Larsen også formand for Børnerådet.

Per Larsen taler om politiefterforskning, Blekingegade- sagen, bandekriminalitet, kræft og børnearbejde.

Hvor?

Byrådssalen

Køb billet